Nye regler for eksamenskørsel

Studenterkørslens nye navn

Af Rasmus Thomsen – 07-06-2016

Studenterkørsel er i kraft af en ny bekendtgørelse fra færdselsstyrelsen pr. 1. juni 2016 blevet omdøbt til eksamenskørsel. Andre ungdomsuddannelser end kun de gymnasiale med en varighed på minimum 2 år er nu også omfattet. Dermed har færdselsstyrelsen nedskrevet, at eksamenskørsel skal være for alle, og samtidigt ikke nær så besværligt.

Der er derfor også komme nogle nye regler, som vi vil gennemgå i denne artikel og samtidig aflive en ældre myte om eksamenskørsel. Slutteligt vil vi gerne minde om den nu øget forskel mellem eksamenskørsel og optogskørsel.

 

Eksamenskørsel

Som det var før i tiden, så var det nødvendigt med en tilladelse for at kunne køre eksamenskørsel. Denne tid er dog forbi, og man kan nu umiddelbart køre med de unge festglade studenter, såfremt man opfylder betingelserne i den nye bekendtgørelse.

Syn

I blandt disse betingelser er, at køretøjet skal have været igennem syn og godkendt af en synsvirksomhed indenfor det sidste år før kørslen finder sted. Desuden skal køretøjet også være godkendt i medfør af bekendtgørelsen om indretning og udstyr, for køretøjer som anvendes til eksamenskørsel, optog og lignende.

Såfremt køretøjet ikke har været synet indenfor dette ene år, så skal det op til syn og godkendes, samt have indretningen og udstyr godkendt ligeså. Her skal synsvirksomheden anføre, at køretøjet opfylder reglerne for indretning og udstyr ved kørsel med studenter.

Forsikring

Der skal være forsikring på køretøjet, som dækker personskade for det antal personer som befordres.

Der må under kørslen ikke befordres flere personer, end køretøjet af en synsvirksomhed er blevet godkendt til.

Under kørslen skal føreren huske at medbringe dokumentation for, at forholdene ved eksamenskørsel er i orden.

Hastighed

Som grundregel så må eksamenskørsel ikke foregå på motortrafikvej eller motorvej. De normale regler for hastighed skal naturligvis altid overholdes. Men desuden er følgende regler: I tættere bebygget områder må hastigheden ikke overstige 40 km/t og udenfor tættere bebygget område maks. 60 km/t.

Fejlinfo omkring krav til eksamenskørsel

Der har været en idé ude blandt forskellige synsværksteder, at det er nødvendigt med en synsgodkendelse før man kan køre ud med de studerende. Hvorimod man i realiteten kan nøjes med en indretningsgodkendelse. De ovenstående regler omkring synsgodkendelse inden for et år gælder dog selvfølgelig stadig.

Køre- og hviletidsregler

Hvis man anvender sit køretøj til eksamenskørsel mod betaling, er denne kørsel efter færdselsstyrelsens opfattelse omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Dette indebærer at man har en tachograf installeret. Dette er især vigtigt i tilfælde af, at lastbilen er en veteranlastbil som normalt ikke er omfattet på samme vis.

Hvis der er nogen tvivlsspørgsmål, er du velkommen til at kontakte DigiTach på tlf. 2810 4838

 

Forskel fra optogskørsel

I den nye bekendtgørelse er der nu optrådt en forskel mellem eksamenskørsel og optogskørsel. Optogskørsel, som er deltagelse med vogn i parader, karneval og lignende, skal nemlig forsat godkendes af politiet og dette betyder naturligvis at det fortsat vil kræve en del mere at få alle de nødvendige godkendelser.

Forskellen mellem de 2 skyldes formentligt, at eftersom alle uddannelser over 2 år nu må køre eksamenskørsel, så ville det hurtigt blive uoverskuelig for politimyndigheden at godkende alle tilladelser i tide. Det ville i hvert fald lægge hårdt pres på politiets allerede pressede ressourcer.

Den gode nyhed er, at med åbningen for alle de andre uddannelser i forbindelse med eksamenskørsel er markedet pludseligt blevet meget større, samtidigt med at det er blevet mindre besværligt.

 

Læs også: Eksamenskørsel nærmer sig

DigiTach ønsker held og lykke med eksamenskørslerne.

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Færdselsstyrelsen

 

Comments are closed.

Bliv ringet op!