Her er reglerne for vinterkørsel i vores 3 nabolande

Hvor og hvornår skal du anvende vinterdæk?

Af Mathias Romer Holmlund – 11-01-2017

 

Fredag d. 6. januar vågnede det meste af Danmark op til temperaturer under 10 graders frost, og DMI-varslede om isslag i store dele af Jylland. Men hvilke regler gælder for lastbil- og busvinterkørsel i Danmark og de omkringliggende lande? Nedenfor kan du læse mere om reglerne for vinterkørsel.

 

Specielt omkring vinterdæk

Vinterdæk er blandt andet kendetegnet ved, at de produceres i blødere gummi end sommerdæk. Det blødere gummi på vinterdæk gør, at du under vinterkørsel opnår bedre vejgreb, når der er lav friktion på vejen. Derimod bliver sommerdækket hårdere, og nedsætter grebet i vejen under vinterkørsel.

Udover dækkets gummi, så spiller dækmønsteret også en rolle i forbindelse med din oplevelse af vejgreb. Vinterdækket har en speciel udformning af mønsteret og lamellerne, som gør at du oplever vejgreb i både is og sne.

Læs også: Vær forberedt på vinteren

 

Dækregler for lastbil- og busvinterkørsel i Norden og Tyskland:

Danmark:

  • Det er ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk.
  • Monteres der vinterdæk, så skal det være på alle hjul på samme aksel.
  • Der skal som minimum være en mønsterdybde på 1 mm.
  • Du må anvende pigdæk i perioden 1/11 - 15/4.
  • Monteres der vinterdæk, skal det være på hele vogntoget.

 

Sverige:

  • I vinterføre skal vinterdæk anvendes på trækkende aksler i perioden 1/12 - 31/3, og dækkene skal være godkendt af The Scandinavian Tire & Rim Organization (STRO).
  • Det trækkende køretøj skal have en mønsterdybde på mindst 5 mm i perioden. Trailere skal mindst have 1,6 mm.
  • Du må anvende pigdæk i perioden 1/10 - 15/4, men skal monteres på alle hjul. Har den trækkende pigdæk, så skal pigdæk også anvendes på traileren. Der må godt være pigdæk på trailer, selvom trækkeren ikke er monteret med pigdæk.

 

Norge:

  • Det er lovpligtigt at anvende vinterdæk i perioden 15/11 – 31/3. Vinterdækkene skal monteres på samtlige aksler på hele vogntoget, altså også inklusivt påhængskøretøj.
  • Dækkene skal være godkendt af The Scandinavian Tire & Rim Organization (STRO). Derudover skal dækket have påført M+S eller evt. ”snefnug” symbol.
  • I perioden 1/11 – mandag efter 2. påskedag skal der som minimum være en mønsterdybde på 5 mm. For Nordnorge er perioden 15/10 – 30/4, og regler for mønsterdybde gælder hele vogntoget.
  • Indenfor disse perioder skal der ydermere altid medbringes snekæder, hvor der udenfor perioden kun skal medbringes snekæder såfremt der varsles vinterføre.
  • Ved anvendelse af pigdæk skal der monteres på alle hjul på same aksel. Anvendes der tvillingmontering, vil det være tilstrækkeligt med montering på et hjul.

 

Tyskland:

  • Det er lovpligtigt at anvende M+S mærkede dæk på de trækkende aksler i vinterføre.
  • Ingen krav om M+S mærkede dæk på trailere.
  • Du skal som minimum have en mønsterdybde på 1,6 mm.

 

Læs også: Vintertjeneste og køre- & hviletid

 

Vinterkørsel

 

 

 

 

Kilde: Rådet for Større Dæksikkerhed

Comments are closed.

Bliv ringet op!