Lastbilsikkerhed

Sikkerhed på turen.

Af Rasmus Thomsen

21-01-2016

 

Denne artikel har til henblik at fortælle eller genfortælle hvilke punkter bør opfyldes for at kunne øge lastbilsikkerheden og dermed gøre en tur sikker på alle måder. I dette tilfælde vil artiklen gennemgå hvad man bør være opmærksom på i forhold til at forebygge overfald på turen, og er deraf mest relevant i forhold til langtids- og eksportchauffører. Lastbilsikkerhed er et langvarigt problem, som man aldrig kan få nok information omkring. Derfor har Digitach udarbejdes en guide med generelle retningslinjer, for på den måde, at hjælpe med til at personlig- og lastbilsikkerhed på turen forhåbentligt kan forbedres.

Gode råd:

En langtur bør altid planlægges i god tid og gerne i selskab med kollegaer, da man her oftest kan få nogle ekstra vinkler med på hvordan en tur bedst planlægges, og eventuelt gode råd omkring hvilke rastepladser der er at foretrække. Desuden bør man afklare sådanne ting som eksempelvis om hvorvidt ruten er kendt for røverier og overfald, og i så fald i hvor høj grad. Dette lægges så i forbindelse med andre afklaringspunkter såsom: Er det højrisiko varer man fragter? Er der nogle sikrede rastepladser undervejs som kan benyttes? Er sikkerhedsudstyret i orden og selvfølgelig bør man diskutere med sine kollegaer eller andre om hvorvidt der er mulighed for, at følges en del af vejen, eller hele vejen.Lastbil chauffør

Køretøjet og lasten: Tjek køretøjets stand som du plejer. Men derudover tjek også om dit sikkerhedsudstyr, hvad end det så måtte være, virker. Penge og værdier bør placeres i en specialsikret boks.

Som tidligere nævnt så er det en vigtig del af risikovurderingen at huske på hvilke typer gods man transporterer. Hvis det er ting som tv og computere er det i høj kurs hos tyve, og man kan derfor sikre sig ved både at undlade at fortælle andre præcist hvad man fragter, hvilket også gælder i radiosamtaler, samt sikre sine lastvognsdøre bagi mod åbning. Toldplumber alene giver ikke sikkerhed mod tyveri.

Under turen: Det er altid en god idé, at se om man kan kontakte andre chauffører undervejs og måske få følgeskab i bare en længere periode. Måske kunne man have en aftale med en kollega hjemmefra om at følges en del vej ned igennem Europa, og derfra måske få en aftale på plads med en anden chauffør undervejs. Det er jo oftest både hyggeligere og ikke mindst tryggere at være to.

Mange chauffører har slagvåben såsom baseball køller liggende i deres lastbiler, men dette frarådes da det i det tilfælde, at det går galt og man bliver overfaldet eller kommer i fare, da kan det både være med til at optrappe en situation, som måske kunne have været overstået hurtigt, men også potentielt i værste tilfælde bruges mod en selv. Selvsagt så er dette en ting som ikke bare vil såre en selv, men også familie og venner. Derfor anbefales det, at undlade at forsøge noget og blot udlevere det røverne forlanger. Det er trods alt blot materialistisk.

Hvis du vil gøre noget, så bør dette være at gøre opmærksom på at du er i problemer. Dette kan eventuelt gøres ved at holde hornet i bund og råbe efter opbakning. En sådan gestus vil i mange tilfælde kunne få røvere til at trække sig tilbage.

Numre til anskaffelse af hjælp: Man bør altid have en liste med vigtige numre skrevet ned og placeret forskellige steder. Denne liste ville selvsagt være nytteløst i tilfælde af, at du får stjålet dine værdigenstande og listen var deriblandt. Derfor bør sådanne lister også placeres andre steder i lastbilen, samt at det vil være praktisk hvis et familiemedlem havde nogle numre som de kunne bruge såfremt de ikke kan komme i kontakt med dig på et tidspunkt hvor der burde være mulighed for det.

Teknisk forebyggelse: Når der tales om teknisk forebyggelse i forhold til lastbil sikkerhed så handler det både om at kunne barrikadere sig i tilfælde af overfald, men også forebyggelse af almindelige indbrud i lastbilen som også desværre ses ganske tit.Slide1

Man kan undgå de fleste indbrud i lastbilen ved at sikre de mest almindelige indgange. Disse er: Døre, vinduer, tagvinduer og lastrumsdørene. Disse er også de indgange som tyve oftest vil benytte sig af.

Døre: Mange lastbilsdøre har kun den almindelige lås, som faktisk ikke er vanvittig svær at bryde op. Overvej at tilføje en ekstra lås. Eventuelt en elektrisk som kun kan åbnes med fjernbetjening.

Når det så kommer til sikring af lastrums dørene, så er det også her vigtigt at kunne beskytte lasten gerne med ekstra låsebeslag eller eventuelt en tværbom med godkendte hængelåse. Det er også her man kan være uheldig, at der bliver plantet smuglervarer eller andet. Desuden bør man ikke benytte presenning når det er højrisiko eller værdifulde varer der fragtes, men fast kasse.

Vinduer: Vinduer kan sikres med en låsetype som sikrer mod ubudne gæster og samtidig er med til at vanskeligøre opbrydning af dør. Dermed kan man både sikre vinduer indefra og udefra.

Tagvinduer bør også sikres med en lås, som gør det vanskeligt at åbne vinduet udefra. Alt afhængigt af størrelse og type kan det undersøges om det skal sikres yderligere. Dog bør man være opmærksom på, at tagvinduet kan være ganske ideelt som flugtvej i tilfælde af ulykke.

Alarmer

Lastbilsikkerhed har mange facetter, men ganske almene alarmsystemer kan i mange forbindelser føre en rigtig langt. Et skilt i dørene som fortæller ubudne gæster, at denne vogn har indbygget alarmsystem som eksempelvis tv-overvågning, gasalarm eller sporing vil i mange tilfælde afspore eventuelle indbrug eller overfald inden det når at gå galt. Tv-overvågning siger sig selv, at det er rent forbyggende for at afværge, men har som sådan ikke nogen egentligt effekt hvis tyven eller overfaldsmanden vælger at ignorere denne. Det kan bruges bagefter, men der vil det i alle tilfælde jo være for sent.

Derfor er det vigtigt at have sikret sig på andre måder samtidig, for at være ordentligt dækket ind. Gas alarmen er mest til at beskytte lasten, men sporingen derimod kommer i de fleste tilfælde sammen med vognmandens flådestyringsystem og kan bruges til hurtigt at finde frem til hvor chaufføren befinder sig, og dermed hurtigt sende hjælp, hvis et eventuelt nødopkald går ud.

Til sidst en opfordring herfra til at passe på hinanden, holde sit sikkerhedsudstyr i stand og især huske på, at det man fragter som oftest kun er immaterielle ting, hvorimod man selv, er uvurderlig.

 

 

Kilde: Det kriminalpræventive råd.

Comments are closed.

Bliv ringet op!